Skip to main content

WEBudvikling

Jeg stiftede første gang kendskab til webudvikling i forbindelse med min bachelorgrad Communications and Mass Media (fra Skotland og Canada), da jeg på første året blev introduceret til HTML. Her skulle vi opbygge en simpel hjemmeside i HTML, hvilket tiden dog allerede var løbet fra og erstattet af CMS(systemer). Dog gav det mig blod på tanden og lysten til at opsøge mere. Det blev til lidt flirt med Adobe Dreamweaver og første introduktion til CSS.

Dog var det Adobe Flash (Macro Media dengang), som jeg forelskede mig i. Mulighederne for at udfolde min kreativitet var uendelige, og princippet ”what you see is what you get” gjorde verden så dejlig ukompliceret. Desværre var det jo ikke alle browsere som var optimeret til Flash, ligesom mange af daværende computere og forbindelser ikke var gearet til den større datamængde.

Dog blev det efterfølgende til en del udvikling, professionelt, af animerede Flash-bannere, og det gav mig samtidig mulighed or at snuse til ”object-based programming” i forbindelse med Action Script.

Da min viden og færdigheder i Photoshop samtidig udviklede sig, begyndte jeg at udvikle egne design-prototyper, dog uden at vide, hvor dette skulle føre hen. Det var blot interessen for dette, der drev mig i min fritid, hvor jeg kunne udvikle konceptudviklings-prototyper og forretningsideer.

Vælg IT-kompetenceområder i menuen   

Min viden i Photoshop begyndte jeg snart at anvende til visualisering af ændringer i frontended, da jeg i mit arbejde hos Lomax igangsatte projekter, som skulle optimere produktvisningen og hele deres PIM-struktur (produkt information management og produktvisning/ produkt-præsentation). Det viste sig hurtigt, at denne fremgangsmåde, med at visualisere prototyper overfor programmører, var en værdifuld måde at kommunikere på, som nedbragte risikoen for misforståelser i kravsspecifikationen.

Hos Kontor Syd, fra 2011-2014, blev jeg, grundet trængt økonomi og mindre råderum end hos Lomax, tvunget ud i at skulle fungere som autodidakt webdesigner. Når jeg kigger tilbage kan jeg se mine begynderfejl og adskillige UX/ Usability-issues jeg kunne have gjort bedre, men det blev en legeplads, hvor jeg fik den bedst mulige chance for at udvikle og afprøve mine færdigheder. Det blev til udviklingen af en række webshops og hjemmesider, som siden gav mig blod på tanden til at prøve chancen som selvstændig, hvor jeg udviklede hjemmesider professionelt i to år.

Mit udviklingsarbejde hos Kontor Syd byggede på Umbraco og Ucommerce (e-handelsmodulet), og jeg fandt programmører og samarbejdspartnere i Indien. Dette gav mig en uvurderling viden i netværks/ fjernkommunikation, som de fleste først har fået kendskab til i forbindelse med Corona-krisen. Programmørerne i Indien stod for kodedelen, mens jeg agerede designer og koordinator. Jeg begav mig dog hurtigt ind på deres territorie, og designede også hele backenden og opsætningen af CMSet, som de efterfølgende implementerede. Her fik jeg også mit første indblik i .asp og MSQL.

Som selvstændig forelskede jeg mig i WordPress og WooCommerce, grundet fleksibiliteten og muligheden for at kunne udføre det hele selv. Som selvstændig, udfordret af indiske udviklere som ikke havde de nødvendige kompetencer, blev jeg hurtigt tvunget ud i selv at skulle tage affære i CSS, og til tider også rode med lidt med .php. I denne forbindelse fik jeg også mySQL ind under neglene, ligesom jeg lærde at håndtere hele CPANEL og server-siden, samt håndtere alt vedrørende DNS-opsætning mv.

I dag arbejder jeg ikke isoleret med webudvikling, men styrer en række selvinitierede hjemmesider (herunder denne), hvor jeg til daglig udfordrer mig selv ved at følge med i frontend-udvikling og implementere nye værktøjer.

Fra projektarkiv

2011
KontorTing (produktbilleder)

2011
KontorTing (PIM)

2016
Fuglsang (B2B webshop)

2012 – 2014
Ferielejligheder i Berlin (hjemmeside)

2014
Kontor Syd (hjemmeside)

2010
SkyBox89 (booking)

2013
Roomz (katalog-hjemmeside)

2013
myCloud (hjemmeside)

Uddrag af projekter, der har involveret WEBudvikling