Udlandsophold

Da min kone var gravid med tvillinger og derfor måtte aflyse en planlagt rejse til USA, hvor vi skulle deltage i min veninde (Julies) bryllup, valgte jeg at rejse alene afsted.

Udover brylluppet besluttede jeg mig for at opleve Colorado, hvor jeg rejste rundt alene. Dette blev blandt andet til 4 Hang-glider-ture. En oplevelse og sport der gjorde stort indtryk på mig, at jeg efterstræber at optage denne igen når der engang bliver tid og overskud.

Da skoleåret var ved at nå til ende, og jeg ikke syntes jeg var parat til at trække stikket og tage tilbage til Danmark, bookede jeg en længere rejse rundt i USA, med afslutning i Vancouver.

Jeg rejste alene, hvoraf mine rulleskøjter og løbesko fyldte en stor del af oppakningen. Med rulleskøjterne på, nåede jeg at se og opleve mere end de fleste.

Turen nåede forbi Buffalo, New York, Boston, Washington, Georgetown, Seattle og afslutningsvis Vancouver og Vancouver Island.

Blandt rækken af oplevelser kan jeg nævne, at jeg styrtede på rulleskøjterne dagen før afrejse. Og efter at være blevet syet på hospitalet vendte jeg hjem med streptokokker i benet (rosen), hvilket blev til to uger med benet oppe, på antibiotika.

Under mit studieophold i Canada besluttede jeg mig at fejre jul og nytår hos fælles ven, jeg kendte gennem en gymnasiekammarat. Dette blev til et ophold på ca. 2 uger i Wisconsin, hvor jeg bl.a. oplevede at fejre nytår først i Chicago og derefter Madison.

Jeg fik oplevet en vaske ægte amerikansk jul foran TV’et med tortillas og Bud i sofaen.

Jeg læste mit sidste år af min bachelor i Canada. Her boede jeg i St. Catherines, Ontario, ikke langt fra Niagara Falls. Dette betød selvfølgelig flere ture til både New York og Toronto. Under mit ophold rejste jeg også op til Quebec, samt besøgte det meste af Ontario.

Jeg boede på Campus sammen med ca. 15.000 andre studerende. På campus var der alt fra kæmpe træningscenter, olympisk svømmehal (50 m), de obligatoriske Subway, McDonnalds, Dominos og Starbucks. Det var også her på Campus at jeg udviklede min afhængighed for Caramel Machiato Venti.

Jeg læste de første 2 år af min bachelor BA Communication and Mass Media i Skotland (Glasgow). Første halvår boede jeg på campus, hvorefter jeg flyttede sammen med en ven jeg mødte. Først boede vi et halvt år i Westend, hvorefter vi flyttede til Queens Park. På trods af at West End var den populære (og rige) område af Glasgow, brød jeg mig bedre om de mindre vel bemidlede Syd Glasgow, elskede jeg området ved Queens Park.

Under mit ophold i Glasgow, hvor jeg nød at jeg var rundet 23 år og nu havde lov at leje bil, nåede jeg bredt omkring i Skotland. Jeg fik set og oplevet de fleste byer og seværdigheder, og nåede også op til både Orkney- og Shetlandsørerne.

Efter at have været hjemvendt fra Irland og savnede eventyret efter blot nogle uger, planlagde jeg at rulle på rulleskøjter til Amsterdam. Planlagde er måske så meget sagt, for i erkendelse af at jeg alligevel ville fare vild, hvis jeg forsøgte at følge et kort, valgte jeg bare at tage afsted. Det tog mig en uge, med en hviledag i Tyskland, at nå til Amsterdam.

Jeg spurgte om vej, hele vejen fra Aabenraa til Amsterdam, og jeg mødte den største venlighed og hjælp alle steder jeg henvendte mig, så snart de hørte om min mål.

Da jeg nåede Amsterdam havde jeg rullet i regnvejr i ca. 14 timer dagligt. Mine fødder var opløst og knæene kunne ikke længere bære mig. Men jeg slap uden længerevarende skader.

Trods den korte tur, var en uge på landevejen i yderste anstrengelse én af mine største erfaringer og bedrifter i mit liv.

Under mit ophold i Irland foretog jeg flere rejser op til det Nordlige Irland, som jeg kom til at elske og holde af. Specielt Derry vagte min helt store interesse. Ikke kun konflikten, men i lige så høj grad trætheden af den, og hvordan konflikten er det evige stempel irerne må bære på sig.

Første del af mit ophold blev i Waterford, i det sydlige Irland. Aldrig før havde jeg oplevet palmer med sne på bladene. Waterford var den varmeste del af Irland, og som det sydlige England bliver området holdt varmt af Golfstrømmen, hvorfor der sjældent bliver flere minusgrader, og endnu mere sjældent, i længere perioder.

I Waterford indlogerede jeg mig først i deres “Staff House” og senere flyttede jeg sammen med en kollega. Da han flyttede hjem til Ennis, lykkedes det mig at finde et luksuiøst hus i den pæneste ende af byen, hvilket jeg delte med to andre.

Da min far blev syg, og jeg måtte vende hjem til Danmark, var jeg nødsaget til at flytte til Dublin, for at være sikret arbejde. Her boede jeg i et “rough neighbourhood”, Palmers Town, Dublin 20, indtil jeg flyttede hjem til Danmark.