
Jeg havde spansk 2 år i gymnasiet, hvor jeg måtte tage eksamen om i 3. g. Jeg bestod med nød og neppe, og kæmpede mig igennem eksamen. Til trods for at jeg i gymnasiet ikke var den store sprog-haj, og valget af sproglig-linje primært var motiveret af min frygt for matematik, fysik og kemi, så har latin og spansk givet mig en ufattelig vigtig basis til at forstå øvrige sprog.
Især efter at jeg har fået styrket mit tyske, er jeg blevet overrasket over hvor kompetent jeg egentligt er i bl.a. Hollandsk sprogforståelse, i hvert fald når det gælder det skrevne medie. Yderligere har jeg en relativt god forståelse for de øvrige latinske sprog, når det gælder det skrevne medie.
Jeg har et sprog-øre, men må erkende, at jeg nok aldrig bliver haj i andre sprog end de 3 jeg i dag behersker.







