
Som lille var mit største ønske et svagstrøms-elektroniksæt, hvor jeg kunne lege med kredsløb og lære strømmen og korrespondancer at kende. Det fik jeg i julegave som 9-årig, men det varede ikke længe, før jeg legede med fatninger og 240V derhjemme, og var ham, der insisterede på at få lov at klare alt fra forlængerledninger og lamper, når chancen bød sig.
Selvfølgelig var jeg det nysgerrige barn, som også ville se hvad der skete, hvis jeg sat et 9V batteri på tungen, eller tissede op ad et stødhegn. Korrespondance og viden om den konstante fase i el-installationer, lærde jeg om, da jeg troede at en slukket stikkontakt var tilstrækkelig sikkerhed, da jeg skulle tilslutte en lampe i en loftsdåse. Learning by doing.
Vælg øvrige kompetenceområder i menuen
Interessen for at skille ting ad vedblev, og jeg har altid interesseret mig for hvad, der gemmer sig inde bag kassen. Dog blev det ikke til mere end den grundlæggende nysgerrighed, indtil jeg som 21-årig besluttede mig for at ville lære alt om hardware, og samle min egen PC. Det var en ny verden som åbnede sig, og siden er det blevet til adskillige reparationer, opsætning af netværk, trækning og samling af komplette kablinger mv., opsætning af A/V mv.
I gymnasiet fik jeg et fritidsjob som A/V medarbejder, hvor jeg til enhver fest og arrangement var ansvarlig for trækning og opsætning af lys- og lyd.
Hardware som manifest og livsfilosofi
[dropcap]I[/dropcap] dag jeg i gang med at digitalisere hele vores hus og agter, i fremtiden, at skulle bygge hele min IoT hjemmestyring op, baseret på Raspberry Pi, fra bunden.
Selvom jeg kun har skrabet i overfladen af viden, har jeg senest udvidet mine færdigheder med lodning, og har erhvervet mig den fulde værktøjspakke til selv at kunne samle og reparere mobiltelefoner. Jeg har også hardwired hele vores gamle hus med netværkskabler, hub, switch-boxes mv.
Som 21-årig, bosat i Irland og senere i Skotland og Canada, hvad jeg nok en af de første privatpersoner i Danmark, som fik øjnene op for IP-telefoni, stadig inden at mobiltelefonerne havde farveskærme. Ligeledes har jeg siden været first-mover på den digitale udvikling, og fik min første PDA/Smartphone med GPS i 2003, 4 år inden at den første iPhone blev lanceret.
I privaten er jeg blevet en uundværlig IT-ekspert i den store familie, som altid trækker på mig, og på arbejdspladsen er jeg blevet dén person med det brede kendskab, som kollegaer trækker på ved ethvert IT-relateret spørgsmål og problem.
I dag er jeg trådt et skidt tilbage på forbrugssiden, og køber i dag kun fx ældre mobiltelefoner for en slik, som jeg sætter i stand og opgraderer, hvilket også gælder for computere mv.
Mit kendskabet og passion for hardware og elektronik, har senere manifisteret sig i min livsfilosofi om at genbruge så meget som mulig, og nedbringe overforbruget.