• Ikoner
  • Webdesign
  • Responssivt design
  • Webudvikling
  • Projektledelse
  • Grafisk design
  • Tekstproduktion
  • Personalefotos
  • Tekstskabeloner
  • Visuel Identitet

Historien bag udviklingen:

Sted:
Kontor Syd Gruppen

Periode:
2012 – 2013

Projekt:
Kontor Syd Koncern Website

Nøgleord:
– Behovsanalyse
– Webanalyse
– Webudvikling
– Webdesign

På eget initiativ re-designede jeg Kontor Syd’s hjemmeside og præsenterede det efterfølgende for ledelsen. Projektet blev besluttet gennemført, baseret på første design udkast.

Du kan se eksempler på den gamle hjemmeside vs. det nye i billederne til venstre samt nedenstående link.

Min vision for hjemmesiden var, at den både skulle have et designmæssigt løft, som skulle afspejle at Kontor Syd var blevet en moderne virksomhed, men også i højere grad fungere som en decideret ”koncern hjemmeside”. Blandt andet med komplet oversigt over pressemeddelelser, en medie-side med downloadmuligheder af logoer i forskellige formater, oversigt over alle Facebook sider, tilbudsaviser samt uddybende info om medarbejdere på tværs af organisationen.

Læs mere her

Den nye hjemmeside skulle tage højde for rækken af de nye brands og søsterselskaber.

Udover at synliggøre de nye brands skulle hjemmesiden også fungere som sidste led i den visuelle identitet jeg året forinden havde fået implementeret, inkluderende nye personalebilleder og ny personaletekst.

Efterfølgende fik jeg udviklet en unik søgefunktion, som gør det muligt at fortsætte søgningen på den korrekte side (hvis der fx søges på “computer” på kontor syd, guides kunden til www.computerting.dk).

Efterfølgende heatmap-analyse og søgeordsanalyse afslørede, at siden blev brugt som planlagt.

Gå til www.kontorsyd.dk her

Take aways

Under projektet faldt det mig ind, at jeg kunne eksportere søgeresultaterne fra de øvrige subsites, og implementere disse i det “globale” søgefelt. Således kunne man nu på kontorsyd.dk få de relevante resultater på KontorTing.dk, hvis man eksempelvis søgte på kuglepen. Dette var, rent pædagogisk, et godt tiltag i forhold til de kunder, der fandt det forvirrende med de mange forskellige brands og selskaber under Kontor Syd.

Goods

Efter blot få dages brug efter launch, kunne heatmaps og webanalyse-data afsløre, at kunderne havde taget den nye side til sig. Særligt personale-siden var blevet vel brugt, hvor alle værktøjer som alfabetisk liste, søgefelt og udvidede informationer om personerne var blevet vel besøgt. Det underbyggede min tese om, at kunder og samarbejdspartnere rent faktisk fandt det spændende at vide mere om den person de havde kontakt til, ligesom at de besøgende hurtigt fandt de informationer, de havde brug for.

Bads

Personligt falder det mig ikke svært hverken at skrive om mig selv eller beskrive mine jobopgaver. Men faktisk viste dette sig at være en af de største udfordringer for de fleste medarbejdere: At skrive hvad deres daglige arbejde indebar (brugt til søgeeffektivitet på sitet). Herudover, selvom designet var blevet godkendt, fik ledelsen pludselig den ide at forside-designet skulle vendes på hovedet, hvilket både ødelagde look-n-feel og brugervenligheden på siden.

Leave a Reply