En blog om Optimering og Udvikling   

… jeg er aquote-for-backgroundltså ingen havmåge,

der bare skider folk i håret….

Og hvorfor så det?
LÆS HER

Statement af Peter Packroff

 

  Hvorfor blogger jeg, og hvad får du ud af det?

En havmåge viser sig med et skrig, når den flyver henover menneskemængden, skider menneskerne i hovedet og flyver væk i sikkerhed, inden den bliver ramt af en sten.

Min mor har tit bedt til, at jeg ikke skulle ende med at blive en sur gammel mand. Hun mente, at jeg fokuserede for meget på det negative, og i stedet skulle påskynde det positive omkring mig.

”En gammel sur mand” er ikke et prisværdigt personlighedstræk, og det krævede en længere selverkendelsesproces, timer i skrædderstilling, anretning af en køkkenhæve og mange gåture i skoven, før jeg indså, at jeg aldrig bliver en straight version af Ole Frederiksen.

– Men jeg er trods alt ingen havmåge!

Jeg skider ikke for at ramme menneskerne under mig, eller med hensigten at der skal lugte grimt og blive beskidt. Jeg skider, for at et lille usynligt frø skal kunne spire, og få nærring til at gro og blive til en stor, flot blomst.

Det er lykkedes mig, at udnytte og værdsætte min særlige evne, professionelt. Evnen til at kunne iagttage, observere og analysere selv de mindste detaljer, som andre ikke ser. Det, som min mor så som et fokus på det negative, skyldtes blot min passion og kreativitet inden for brugervenlighed, inden jeg kendte til begrebets eksistens.

Hovedlæren inden for brugervenlighed, kommunikation og design, er jo netop, at vi ikke lægger mærke til det omkring os, som virker. Vi ser det ikke, og det er derfor vi glæder os over det. Som UX’er/ Usability-/ Brugervenlighedsmenneske og DYI’er, er ser jeg den største skønhed i dét der ikke fungerede, men nu er blevet til noget smukt.

Jeg håber, at du vil læse mine blogindlæg og øvrige kritiske artikler, og forstå at disse er skrevet i kærlighed og med hjertet det rette sted.

Alt jeg ønsker i mit liv er, at skabe en bedre verden for dig og mig. Om ikke andet, har jeg her fået afløb for mine tanker og indtryk, så min kone ikke altid skal være dén, der må lytte til mine forslag og ideer…